I de sidste 1437 år, 8 måneder, 3 uger, 5 dage, 14 timer, 21 minutter og 57 sekunder(Set fra da dette indlæg blev udgivet), plus og minus et par år(Hvem tæller), har menneskeheden været på en færd, hvor målet har været Jesus. Mange har dog ikke været klar over hvad meningen med denne søgen/færd har gået ud på, men den nyeste forskning, ledet af instituttet: Den guddommelige hippie, har fundet svaret. Før har deres undersøgelser og eksperimenter handlet om søndagsgudtjenester på en tirsdag, men da de ikke kunne finde noget svar på dette er de gået videre med Jesus.
Nogle folk tror at søgen efter Jesus, er søgen efter Gud og hans himmerie, men Den guddommelige hippie har fundet ud af at det ligger sig langt fra sandheden. Det har nemlig vist sig at søgen efter Jesus ikke er søgen efter at komme i himlen, men derimod at finde Jesus identitet, hans sande kald. Og der har været mange bud om hvad det kunne være. Nogen siger Guds søn, andre tømmer/snedker. De kunne dog aldrig komme længere fra sandheden. Og her er beviset(Ja, det er skam et gyldigt bevis sendt fra Den guddommelige hippie). I biblen, nærmere betegnet Johannesevangeliet, kap. 6,1-40, står der beskrævet at Jesus blandt andet går på vandet. Dette er dog ikke helt sandt. Hvis vi normale mennesker, med vores utrænnede øjne kigger, så vil det ligne at han gik på vandet, men forskning viser at han derimod træder kraftigt vande. Denne store opdagelse blev gjort af en gammel vandpolo træner fra Den guddommelige hippie, som har et veltrænnet øje til den slags. Og det siges nemlig at Jesus er kommet tilbage til jorden(Skulle han jo have gjort i år 2000). Her udlever han den drøm, som han har haft siden hans barndom. Han var ikke guds søn eller mesias, som skulle “frelse” os alle, nej han havde bare et talent som ingen anden. Han kunne træde sindsygt godt vande, og ville bare udleve sin drøm som proffesionel vandpolo spiller. Rygtet siges at han nu spille for Kauslunde vandpolohold: De grusomme gråænder.