wolves_of_the_calla3Roland, Susannah, Jake og Eddie kommer til byen Calla Bryn Sturgis. Her møder de præsten Callahan, som oprindeligt kommer fra New York. Byen bliver hvert 23. år, angrebet af nogle kriger på heste kaldet: Ulvene. De har brug for tvillinger, og indbyggerne kan kun føde tvillinger. De vil derfor gerne have revolvermændene til at bekæmpe Ulvene. Og det går hurtigt op for Roland, at hvis de skal have noget håb om, at nå tårnet, så må de hjælpe byen. Specielt efter at Callahan afsløre, at han ligger inde med den mægtigste af alle glaskuglerne, sorte tretten.

Det viser sig hurtigt, at der er mere på spil, end bare nedkæmpningen af Ulvene. Susannah er gravid med en dæmon, og Mia, datter af ingen truer med at overtage hendes sind. Jake opdager, at der er nogen i byen, som prøver at hjælpe Ulvene med at få fat i børnene. Ulvene bærer på en hemmelighed, som går tilbage til Ka-tens fortid. Og Callahan har mere tilfælles med revolvermændene, til at det bare kan være tilfældigheder. De får hele hans historie, og det går op for dem, at rosen på byggegrunden er i fare, og at de må have Callahans hjælp, for at rede den. Hvad Callahan ikke ved, er at flere millioner mennesker kender til hans gerninger imod en type et vampyr i Salem’s Lot, fra bogen De dødes by, af en meget kendt forfatter. Det ser ud til, at deres største prøvelse nogensinde, vil risikere at ende deres rejse for altid.

Det femte bind i serien er faktisk ret så vellykket. Det er specielt godt at se, at der ikke er tale om et langsomt bind, ligesom i fireren. Sproget er blevet lidt bedre, og der er ikke så mange underlige personligheds skift som før, men de er stadig til stede. I starten er man lidt irriteret over, at rejsen skal forbi Calla, men efter lidt tid forstår man, at det faktisk er et vigtigt sted. Og opsætningen af de mysterier, og handlingsforløb, som tørner sammen til sidst er ret så godt lavet. Et minus er dog Callahans historie. Selvom at den er vigtig, så er der desværre tale om samme problem, som i forrige bind. Flere steder går den i stå, og man føler at det er ligegyldigt det man læser. Dette er træls, da hans historie fylder lidt over en fjerdedel af bogen. Man vil bare gerne se hvordan de vil klare sig imod Ulvene. Hvilket er en anden skuffende ting. Efter at have lagt op til det endelige slag i ca. 730 sider, så er slaget overstået på knap 20 sider, hvor selve kampen vare omkring 10. Det bliver spændene sat op, men alt for hurtigt afhandlet. Tilgengæld er det en god cliffhanger der kommer til sidst. Den får derfor