Lige siden jeg begyndte på køreskole, har det jeg har set mest frem til, været køreteknisk anlæg. Efter næsten to måneder var vi endelig kommet til det sidste trin i undervisningen. Jeg stod op 10:15 og fik morgenmad. Jeg var vildt spændt. Godt nok havde jeg kørt en del i køretimerne, men aldrig med katastrofeopbremsning, undvigelser og drifting. Jeg blev hentet af min kørelære, og vi kørte til Knarreborg, for at hente en anden. Kørte derefter til CenterEldesteds, hvor det køretekniske anlæg lå. Her skulle vi tjekkes ind, og Ingvard skulle have vores papirer, så han kunne udfylde det sidste, inden han gik på efterløn. Vi gik derefter ind i et lokale, hvor vi skulle have at vide, de sikkerhedsregler der var. Da det var på plads, gik vi ud og hentede bilerne. Vi skulle samtidigt have en walkietalkie, så vi kunne høre hvad han sagde. Da vi havde fået fordelt bilerne, kørte vi over på den første bane.
Her skulle vi lave katastrofeopbremsninger. Der var kegler, som markerede hvornår vi skulle bremse. Vi skulle accelerer op til 60 km/t, og så se om vi kunne nå at bremse inden for den afmærkede længde. Dette lykkedes nogenlunde. Her kunne jeg mærke ABS’en sparke igen, da jeg trådte bremsen i bund. Da dette var gjort, skulle vi køre slalom. Her galt det om at lave svingene så små som muligt. For ikke at køre galt, kørte vi hurtigst 30-40km/t. Dette gik rigtig godt for mig. Derefter skulle vi over på den næste bane. Her blev det lidt mere interessant. Nu skulle vi til at undvige. Først skulle vi bremse, og så hurtigt undvige en “bil” lige bagefter. Dernæst skulle vi bremse, undvige en “bil” og undvige en mere. Dette gik knap så godt, da det galt om ikke at have for meget fart på. Men det lykkedes til sidst. Vi skulle også prøve at køre ud i rabatten, og få bilen tilbage på vejen igen. Eller køre på to forskellige vejgreb. Vi fik parkerede bilerne, og tog til frokost. Her købte jeg den dyreste kantine mad ever. To halve skiver rugbrød med pålæg. 30kr. Jeg snakker om 5×12 cm skiver her.
Efter pausen var det tilbage til bilerne. Her skulle vi næsten det samme, som vi havde gjort på de to foregående baner. Den eneste forskel var bare, at nu var det på glatbane. Først var der opbremsning. Ingvard sagde at ABS’en ville slå til tidligere, men jeg regnede ikke med at det ville ske så hurtigt. Jeg kunne kun trykke pedalen en halv cm ned, før at ABS’en gik ind. Jeg fløj hele glatbanen igennem, før jeg kunne bremse på det tørre asfaldt. Derefter var det undvigelsesøvelserne igen, men dette gik knap så godt. Vi fik ikke altid undveget den første “bil”, og da det så endelig lykkedes, var der ingen kontrol til at undvige den anden. Nu skulle vi så til den fjerde og sidste bane. Her var det glatbane, i et sving. Folk kender det nok som drifting. Vi skulle køre 25-30 km/t, dreje, og når vi var nået godt ud i svinget, så skulle vi trække håndbremsen. Dette blokerede hjulende helt, og bilen begyndte at skride. Nu skulle man så dreje kontra, for ikke at ryge rundt. Her var det også smart at lægge håndbremsen ned igen, ellers røg man rundt, men det fandt en af de andre ud af. Det var mega sjovt at prøve, og jeg formåede da også at rette den op hver gang. Efter det skulle bilerne på plads, og vi skulle hjem. Alt i alt havde vi nået langt siden kravlegården.