Fillip lider af en ukendt og uhelbredlig sygdom, som vil ende med at tage livet af ham. Hans forældre nænner ikke at fortælle ham det, men han regner det efterhånden ud. Natten efter hans fødselsdag kommer der tre skjalde for at hente ham. De kommer fra et land, som ligger på den anden side af en lang bro, der i virkeligheden er et maleri.
Fillip finder hurtigt ud af at der er tale om en anden verden, hvor at selve døden fortæller ham, at han skal gå sin skæbne i møde.
Jeg blev så færdig med Bjarne Reuters Shamran. Den er god nok, men så heller ikke mere. Det er et interessant univers han har fået skabt, og det kunne godt tænkes at han har lånt nogle ideer hos Tolkien. Universet er godt bekrævet, uden at overdrive beskrivelserne, og man får ret hurtigt en ide om hvordan verdenen ser ud. Historien er også ret god, og den har nogle spænde episoder, men de bliver ikke udnyttet nok. Slutningen er på den ene side ret god, og på den anden ret skuffende. Den onde kaldet “Ham” og Shamran skal kæmpe, men selv med alt det den ligger op til det, så finder kampen aldrig rigtig sted, og det er ærgeligt. Der er dog ikke tale om nogen dårlig bog, for jeg nød at læse den. Men med måden han skriver på, og de ting der sker, så kunne det godt nogen gange virke som om at det er en 6. klasses elev, som har fået en god ide.
Men kan man overleve det, så er der en god historie, som nok er en af de bedste danske bøger der er skrevet.. indtil jeg finder en anden:)