Den 9. Januar skulle jeg til optagelse prøve til teaterskolen. Det skulle blive en dag, med absolut alt for meget ventetid. Jeg havde valgt at fremfører noget fra Skatteøen, og skulle også opfører en lydløs fremførelse fra en selvvalgt film. Jeg ku det hele, og rejsen var planlagt. Jeg ville være fremme i rigtig god tid. Dagen forløb således.
Kl. 8 om morgenen ringede mit vækkeur. Sjældent havde jeg været så træt, og sjældent havde jeg sovet så dårligt. Var man nervøs, selvfølgelig var man det. 2000 havde søgt ind, og kun 10 kan komme ind på Odense teaterskole. Jeg fik morgenmad, og hilste på min mor. Bagefter kørte hun mig ind til Odense, og som hun plejer, skulle hun spørge ind til alt , hvilket ikke gjorde mig mindre nervøs. Vi ankom til banegården, og jeg sagde farvel og gik op og købte mig en billet. Nu stod den bare på at vente på toget, og det tog godt tyve minutter. Da det endelig om, stod den på en time og fyrre minutter lang rejse. Jeg nåede at øve lidt, og ellers faldt jeg i søvn. Jeg vågnede med et sæt, tre minutter før jeg ankom. Nu skulle jeg til at finde teateret, denne monster kolde januar morgen. Jeg fandt også hurtigt ud af, at den rute jeg havde fået fra krak, var ret dårlig. Jeg formåede at finde teateret, og hilste samtidigt på Niels Ellegaard. Nu stod den så på ventetid. Heldigvis kom en pige, som også skulle til optagelsesprøve. Vi snakkede som, og slog tiden ihjel på den måde. Efter tyve minutter blev vi vist over til et andet venteværelse. Dette lå over i en anden bygning, altså ud i kulden igen. Nu snakkede jeg så med de andre der kom, og fik tiden igen til at gå. Efter lidt tid, fik jeg også moralsk opbagning af Anja, hvilket faldt i god jord, eftersom at jeg havde store nerver på. For at gnide salt i såret, så var jeg den sidste der skulle op. Jeg skulle så til at finde min stikordsrådgiver, så vi kunne snakke om hvad der skulle ske. Vi fandt et tomt lokale, og begyndte at øve det igennem. Efter tyve minutter, blev jeg overladt til mig selv, og øvede det igennem selv. Hun kom tilbage, og vi øvede igennem en sidste gang. Så gik vi over i et andet venteværelse. Nu skulle jeg igen vente. Efter ti minutter blev jeg kaldt ind, og her mødte jeg så repræsentanten fra Odense teaterskole. Der var ikke rigtig nogen kulisse, og man havde sådan set kun sig selv at bruge. Jeg startede med min lydløse prøve, og bagefter opførte jeg det fra skatteøen. Det hele tog kun ti minutter, og bagefter blev der sagt tak fordi jeg kom, og jeg kunne gå ud igen. Her var kl. 15. Fuck ventetid. En måned senere fik jeg et brev, hvor der stod, at jeg ikke var gået videre. Men var chancen.