bil-billed-1Nu var dagen endelig kommet. Jeg var nået til vejs ende. Eller det håbede jeg da, for jeg havde ikke siddet i en bil i to måneder. Jeg skulle til køreprøve d. 26/2 kl. 8:25. Jeg havde mandag været ude at køre, og fundet ud af at jeg ikke var klare til prøven. Der var gået for lang tid, uden den sidste undervisning. Jeg var nødsaget til at køre hele ugen, og det kostede en del. Så nu var der kun råd til denne ene prøve. Pres på mine skuldre, jo tak. Jeg skulle inde prøven lige køre en sidste gang med min nye kørelære(Ingvard var jo gået på efterløn), og vi gennemgik det sidste, inden prøven. Jeg kørte hen til Billedskærervej 13, og René gik. Så ventede jeg på den køresagkyndige. Han kom, og jeg skulle hurtig lige svare på nogle spørgsmål, angående bilen. Jeg skulle så ud og køre, og der var en ret dårlig downside. Man kunne ikke se vejen for bare sne. Værst tænkelige situation. Jeg valgte hurtigt min taktik. Jeg ville snakke afslappet med ham, så jeg selv slappede af, og så ville jeg sige alt hvad jeg gjorde. Dette medførte, at jeg selv var sikker på det jeg gjorde, og samtidig var den køresagkyndige ikke i tvivl om, hvad jeg gjorde. Nervøsiteten forsvandt hurtigt. Jeg tænkte bare på hvad jeg havde lært, og kørte efter det trælse forhold, af ingen synlig asfalt. På et tidspunkt skulle jeg finde en lille vej, og lave en trepunktvending. Jeg startede, og da jeg var halvvejs, kom der en billist, og han måtte vente, for omstændighederne gjorde, at jeg måtte være lidt forsigtig. Han så ret irriteret, men jeg var ligeglad. Derefter kørte vi videre, og jeg fortsatte med min taktik. Til sidst ankom vi igen til Billedskærervej 13. Nu skulle dommen falde. Bestået. Og alt pres faldt fra mine skuldre, og blev erstattet af lettelse og glæde. Jeg havde kun en mærkbar fejl, og det var, at jeg skulle ud af anden rundkørsel, så jeg blinkede over i højre bane(To sporet rundkørsel). Desværre slog blinklyset ikke fra, og jeg skulle ikke af den første afkørsel, men den anden. Han sagde at det var en minimums fejl, da det kun var så lidt, og at der ikke var andre, end os i rundkørslen. Bonus