I en ikke for fjern fremtid ser tingene lidt skidt ud. Samfundet krakker og fængslerne kan ikke krepere flere fanger. Som sendt fra himlen kommer Ken Castle(Michael C. Hall). Han opfinder et spil kaldet Slayer. Dødsdømte fangere får indsat nanpceller i hjernen, og skal nu agere som spilfigurer i spillet. Folk kan nu betale for at spille en fanger, og skal på bedste First Person Shooter manér styrer sin spiller i mål. Hvis en fanger overlever 30 kampe, så bliver de sat fri.
Simon har fået spilleren/fangen Kable, som er dødsdømt for noget han ikke var skyld i. Kable er den første til ikke bare at runde 10 overlevne kampe, men har ialt overlevet 27. Folk verden over er vilde med ham, og ser gerne deres helt klare sig helt op til de 30. Desværre har Ken andre planer, og alle er ude efter at gøre det af med Kable.
Det er Mark Neveldine(Crank 1 og 2) og Brian Taylor(Jep, også Crank 1 og 2) der har instrueret filmen. Og de har valgt at bruge samme vinkel som der blev brugt i Death Race. Der er fangere som ved at sætte livet på spil for underholdningens skyld, kan få en billet til friheden. Desværre løkkes det bare ikke. Filmen er alt for forudsigelig, og selve det konsept som bliver fremlagt i filmen bliver langtfra udnyttet. Tilgengæld er effekterne ret så godt gennemtænkt, og de runder, som Kable skal igennem er også godt skruet sammen.
Det er Gerard Butler(Tomb Raider: The Cradle of Life, Rain of fire), stjernen folk kender for at råbe:”Madness. This is SPARTA!”, som spiller Kable, og han formår virkelig at lave en solid rolle, som meget gerne vil se sin familie igen. Desværre kan han ikke rede filmen fra at være alt for forudsigelig og kluntet. Den er god underholdning, og den er skam en biftur værd, men forvent ikke det store.
Den får , men kun lige.